Ydelser

Coaching

Før eller siden oplever de fleste mennesker i deres arbejdsliv, at de ikke kommer længere ved at arbejde hårdere.


Det kunne være at du har store planer, som du brænder for at realisere, men som kræver noget andet af dig, end det du kan mønstre her og nu.


Det kunne også være at du at du er på vej nedad i en spiral hvor overskuddet bliver stadig mindre, og du indser at noget skal forandres.


Eller det kunne være at det eneste du ved er, at noget skal være anderledes - du ved ikke hvad eller hvordan.


I coaching-sessioner med mig udforsker vi det landskab sammen, sådan at du gradvist vil opleve at dit arbejdsliv bliver (endnu) mere meningsfuldt. Og det vil med største sandsynlighed smitte af på livet udenfor arbejde.


Din organisations evne til at gøre fremskridt og nå sine mål afhænger kun af de mennesker, der er ansat og de beslutninger, de tager. Din fineste opgave som leder er at ansætte de rigtige mennesker, skabe et miljø hvor de trives og motiveres, og så ellers undgå at gøre livet besværligt for dem. Min ledelsesrådgivning handler om præcis dét.


Eksempler på opgaver, jeg har løst:


Kulturel integration efter en virksomheds-fusion

Etablering af ledelsesteam og formulering af strategi

Design af øverste ledelses aflønningsmodel

Jobniveauer / lønbånd

Strategi for talentudvikling


De organisationer som kan lide at arbejde sammen med mig, sætter typisk pris på at jeg er kreativ, udfordrende og omsorgsfuld, og der er mange der bruger min tværfaglighed til at få et holistisk perspektiv på deres organisation eller til at skabe en forbindelse mellem deres ledelsesudvikling og aflønningspolitik, så de to elementer arbejder bedre sammen.


Ledelse og Reward/aflønning

Kristian Aa Rasmussen

Mit arbejdsliv begyndte på de syv have - som sømand sejlede jeg jorden rundt, bankede rust, navigerede efter stjernerne og mødte mennesker af alle slags. Jeg brugte nogle år som kommerciel leder, hvor jeg lærte at en resultatopgørelse består af mennesker og den måde de samarbejder (eller ikke samarbejder) på. Det sporede mig ind på HR, hvor jeg har bygget min profession op på en stor begejstring for menneskers liv i organisationer, og hvor jeg har arbejdet mig op til VP og SVP-stillinger.


Jeg går på arbejde for at gøre en ægte forskel for ægte mennesker, og jeg vil helst have det sjovt og løse svære problemer undervejs.

Agernet og spiren

Egetræsspiren i mit logo symboliserer mit syn på menneskelig udvikling:


Hvordan mon dette agern ville udvikle sig, med det arvemateriale og den livskraft, det er skabt med, i den jord, og det klima, det vokser i, hvis vi fjernede alle forhindringer? Hvilke forhindringer er der for din og min udvikling, eller for din organisations udvikling og hvordan kan vi fjerne dem?

Cynics and Believers

'Cynics and Believers' kan oversættes til 'kynikere og idealister'.

Nogle af os går på arbejde som idealister, der vil gøre en forskel i verden i forhold til et eller andet ideal, som de tror på - som for eksempel at gøre verden til et bedre sted at leve.
Andre går på arbejde som kynikere, der ofte smiler overbærende til de naive idealister. Arbejdet er et hårdt 'game' som alle forsøger at vinde. Det hele handler om magt og penge, og ingen gør noget for deres blå øjnes skyld.


Jeg har kaldt mit projekt for Cynics and Believers, fordi der er to sandheder i det navn:


1) Alle ledere og organisationer får på deres vej frem mod målet brug for både deres indre kyniker og deres indre idealist, og skal samtidig bevare sin autenticitet. Det er ikke nogen nem balance.


2) Samtidig afhænger succes ikke af om man er kyniker eller idealist, men af styrke. Og derfor er både kynikerens og idealistens spørgsmål vigtigt: Hvordan bliver man stærk nok til at komme i mål - og hvilket mål er overhovedet værd at arbejde for?


Jeg vil hjælpe Jer eller dig med at finde vej gennem livets, lederskabets og organisationens gråzoner med styrke og autenticitet.